Dette bør du overveje inden valg af køkken armaturer

Dette bør du overveje inden valg af køkken armaturer

Det rette køkken kan tage tid at vælge. I dag findes der et hav af forskellige muligheder på markedet. Der er mange elementer i et nyt køkken, som er vigtige at tage stilling til. Et man måske ofte overser, men som har stor indflydelse er køkken armatur. Udbuddet af køkken armaturer er stort, og det kan derfor godt være overskueligt. I dette indlæg kan du læse om, hvad du skal være opmærksom på, når det kommer til køkken armaturer

Vælg med omhu

Hvis man først har sat sig for at skulle have et nyt køkken, kan det godt være svært at vente. Man kan hurtigt blive utålmodig, hvilket kan lede til forhastede beslutninger. Dette er en fejl, som mange begår, når de skal lave om eller renovere i huset. I stedet for at overveje alle muligheder og vente på det bedste tilbud, tager de det første af ren utålmodighed. Det kan dog godt betale sig at gøre sig nogle overvejelser, når det kommer til valg af køkken armaturer. Armaturet i køkkenet bruges hver eneste dag og det skal derfor være funktionelt og praktisk anvendeligt. Derfor bør man inden køb overveje:

  • Skal det være med svingtud eller udtræk?
  • Hvor højt skal det være over vasken?
  • Hvad må det koste?
  • Hvordan passer det med resten af køkkenet?
  • Hvordan skal designet være?

Pris eller design?

Valget af køkken armaturer kommer naturligvis an på, hvordan resten af køkkenet ser ud. Hvis man skal have et helt nyt køkken, er det ofte lettere at vælge armatur, da man hermed har lavet en plan for hele køkkenet, og det hele bliver skiftet ud på samme tid. Er det derimod kun selve køkken armaturet, der skal skiftes ud, bør man være lidt mere opmærksom på, hvordan det passer ind i resten af køkkenet.

Der findes et hav af forskellige stilarter, når det kommer til køkkener. Nogle foretækker et stilrent køkken med rene overflader, mens andre ønsker et køkken af eksempelvis træ, hvor der er mange detaljer og farver. Uanset hvilken stiltype man foretrækker, er der ofte sammenhæng mellem prisen og mærket af produktet. Hvis man værdsætter design og dermed ønsker at armaturet skal være fra et bestem mærke, der er kendt for at være eksklusivt, bør man også regne med at skulle betale mere, end hvis man gik i Bauhaus og købte et billigt alternativ.

 

Et eller to greb?

Når man har fundet ud af, hvilket design man ønsker, samt hvor højt man prioriterer eksempelvis pris og funktionalitet, bør man tage stilling til, om man foretrækker køkken armaturer med et eller to greb. I dag bliver der solgt flest et grebs armaturer, når det kommer til køkkener, men dette betyder ikke nødvendigvis, at det er den bedste løsning.

I et køkken bruger man naturligvis ikke sin vandhane på samme måde som man gør på badeværelset. I køkkenet anvender man ofte enten koldt eller varmt vand, og der er derfor ikke samme behov for lunkent vand, som der er på badeværelset til når man skal vaske sine hænder. Derfor kan køkken armaturer med to greb sagtens være den bedste løsning. Det kommer ofte an på ens individuelle behov.

No Comments

Post A Comment